fbpx
Annonce

Lewandowski trues af Benzema på topscorerlisten

FCBARCELONA.DK - 08.04.23

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har længe været suveræn topscorer i La Liga, men sådan er det ikke længere. En formstærk Karim Benzema nærmer sig polakken og dermed tyder det på en tæt kamp om topscorerværdigheden.

Lewandowski lagde ud som lyn og torden, da han i sommer skiftede til Barca og bankede den ene kasse ind efter den anden. Da La Liga blev afbrudt af VM i Qatar i november, var den polske angriber noteret for 13 mål i 14 kampe, hvilket placerede ham øverst på topscorerlisten i suveræn stil. På samme tidspunkt havde en skadesplaget Benzema kun scoret fem gange.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er er rollerne byttet om. Lewandowski har sværere ved at finde vej til netmaskerne, for efter VM er det kun blevet til fire scoringer i 13 kampe.Samtidig er Benzema kommet i forrygende form, senest med et hattrick i sidste weekend mod Valladolid. Også i pokakampen mod Barca i onsdags nettede den 35-årige franskmand tre gange og det bekræfter hans gode form.

Lewandowski viste dog fremskridt for en uge siden mod Elche, da han scorede to af Barcas mål i 0-4 sejren. Det ændrer dog ikke på, at der kun er tre mål ned til Benzema på andenpladsen.

Der resterer 11 runder af La Liga og det kan meget vel blive en tæt kamp mellem de to angribere, om at kunne kalde sig topscorer i La Liga.



.:FORSIDE:.