fbpx
Annonce

L'Équipe: Memphis Depay skifter til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.05.21

// Depay


Et af Ronald Koemans helt store transfermål til sommer er at få Memphis Depay til klubben fra den franske storklub Lyon. Nu skriver den store franske avis L'Équipe, at den hollandske angriber skifter til Barca inden længe.

Koeman får med stor sandsynlighed sit helt store sommerønske opfyldt om at få sin landsmand Depay til klubben i sommerens transfervindue, hvis man skal tro de seneste meldinger fra den normalt velinformerede sportsavis L'Équipe.

Allerede da Koeman trådte til som træner for catalanerne sidste sommer forsøgte han straks at hente Depay, som han tidligere arbejdede sammen med på det hollandske landshold, men Barca havde ikke midlerne til at købe den tidligere Manchester United-spiller.

I januar forsøgte Koeman igen forgæves at få den 27-årige hollænder til den catalanske storklub, men den midlertidige ledelse ville ikke bruge penge på en spiller, der kan hentes gratis til sommer. Nu tyder alt på, at Koeman endelig får Depay til klubben fra den 1. juli.

Depay startede seniorkarrieren hjemme i Holland for storklubben PSV Eindhoven. Siden skiftede han som et af de mest lovende talenter i verden til Manchester United i en storstillet handel, men Depay indfriede aldrig for alvor forventningerne i det engelske.

Derfor gik turen videre til Olympique Lyon i vintertransfervinduet i 2017, hvor han skrev under på en fire og halvt år lang kontrakt. Det er den kontrakt som altså nu udløber den 30. juni. I Lyon har Depay imponeret og udviklet sig til en central figur som anfører på det franske hold.

.:FORSIDE:.