fbpx
Annonce

Koeman: 'Vigtigt at præsidenten bakker mig op'

FCBARCELONA.DK - 03.10.21

// Atletico Madrid // Ronald Koeman

På sit pressemøde efter 2-0 nederlaget mod Atlético Madrid, glædede Ronald Koeman sig over præsident Laportas udmelding om, at Koeman ikke bliver fyret. Samtidig ærgrede Barcas træner sig over nederlaget.

'Vi havde fortjent mere, men som i alle andre kampe, afgøres de i nogle afgørende momenter. Vi udnyttede ikke vores muligheder og på deres to mål, gav vi alt for meget plads og missede vores markeringer. Det er ikke acceptabelt' indledte hollænderen.

'Det blev svært da de scorede til 1-0, for så kan de spille deres eget spil. Vi ved at det er meget svært at skabe chancer mod dem, for de forsvarer sig rigtig godt. Vi kom til to store chancer i anden halvleg og dem burde vi score på. Lemars og Coutinhos chancer mindede meget om hinanden. De scorede på deres og vi brændte vores' fortsatte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Koeman ellers sagde:

Laportas udmelding der freder Koeman:
'Det synes jeg er godt. Hvis han ikke havde gjort det, ville det være svært at arbejde og skabe ro og tålmodighed. Det er det bedste for alle. Jeg ved selvfølgelig godt, at det hele afhænger af resultaterne'.

'Vi talte sammen i går og igen her i morges, både om holdet, om klubben og om mig. Jeg bad om en klar udmelding fra ham om min situation. Det er vigtigt at spillerne ved, hvad der sker, men selvfølgelig skal der vindes kampe, for det her er Barca. Der vil altid være pres på træneren'.

Årsagen til nederlaget.
'Vi mangler dybde i spillet og vi har brug for at åbne banen. Mod Atlético er det vigtigt at kunne åbne banen, for det er svært at skabe chancer mod et hold der forsvarer sig med så mange'.

De kommende kampe:
'Efter landskampspausen har vi tre hjemmekampe mod Valencia, Dynamo Kiev og Real Madrid. Her skal vi se en reaktion. Når vi får vores skadede spillere tilbage, bliver vi bedre, for de er anderledes end dem vi har'.

.:FORSIDE:.