fbpx
Annonce

Koeman: 'Jeg har intet hørt fra klubben'

FCBARCELONA.DK - 01.10.21

// Atletico Madrid // Ronald Koeman

Det var en Ronald Koeman med en lettere opgivende attitude, som denne fredag holdt pressemøde forud for lørdagens udekamp i ligaen mod Atlético Madrid. Her gik snakken uden overraskelse på en mulig fyring.

Læs den hollandske Barca-træners udtalelser herunder.

Frygter du for dit job?
'Jeg har intet hørt fra klubben - det er sandheden. Jeg har kunne læse i pressen, at Joan Laporta skulle have været til stede ved træningen, men jeg har ikke set ham. Jeg har øjne og ører, og derfor går det mig selvfølgelig ikke forbi hvad der bliver skrevet i pressen. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af historierne er sande, men jeg har intet hørt fra klubben selv'.

Vil et nederlag til Atlético få dig fyret?
'Det er et spørgsmål, som hører til efter kampen i morgen. Det handler ikke om mig - holdet er det vigtigste. Jeg sidder her fordi jeg elsker Barca. Jeg kom til som træner, da klubben befandt sig i en meget kompliceret sitiation og den er kun blevet endnu mere kompliceret efterfølgende. Alle har lov til at have deres mening, men jeg fokuserer kun på spillerne og på at forberede kampen'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kritik:
'Jeg er træt af at skulle forsvare mit arbejde. Der er sket enorme ændringer i klubben og på holdet. Der er mange ting, som jeg gerne ville sige. Måske får jeg mulighed for at sige dem en dag'.

VIl en ny træner løse problemet?
'Jeg ved ikke, om løsningen er en ny træner eller om en ny træner ville kunne skabe noget mere med holdet. Der er mange unge spillere. Man taler meget om det system, der spilles, men årsagen til systemet er de spillere, som er til rådighed. Vi har ikke nogle fløje. Det er trænerens opgave er stille holdet ud fra de spillere, som kan spille. Hvis klubben havde penge var Messi stadig på holdet og jeg havde haft andre spillere til at presse og dominere kampene'.

Chanceløse mod de store hold?
'Vi mangler balance på holdet. Vi har næsten ingen angribere til rådighed. Vi mangler spillere, som er farlige en mod en, og som er hurtige. Spillere med disse egenskaber er afgørende for at skabe plads på banen'.

Kampen mod Atlético:
'Vi skal møde de regerende mestre, som fortjente titlen i sidste sæson. De er yderst konkurrencedygtige og det er svært at finde deres svagheder. Det er virkelig stærke til at forsvare sig. Det bliver helt afgørende, at vi er skarpe i den afgørende aflevering, så vi kan få skabt de åbne chancer. Det bliver helt sikkert svært og vi kommer helt sikkert ikke til at få lige så mange chancer som mod Benfica. Men hvis vi bare får tre eller fire chancer, så gælder det om at udnytte dem'.

.:FORSIDE:.