fbpx
Annonce

Kan Barca-spillerne finde motivationen frem i aften?

FCBARCELONA.DK - 22.05.22

// Villarreal

En frustrerende sæson tager i dag sin afslutning, når Barca i aften spiller sin sidste kamp, mod Villarreal på Camp Nou. Resultatet har ingen betydning for placeringen i tabellen og spørgsmålet er, om det vil påvirke motivationen.

Barca slutter som toer i La Liga. Det blev en kendsgerning efter den kedelige 0-0 kamp for en uge siden mod Getafe. Derfor er der intet andet end æren at spille for i aften for Xavi og hans spillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er set mange gange i international fodbold, at det kan være svært at levere 100%, når der reelt ikke står noget på spil. Xavi og hans spillere har helt sikkert et ønske om, at slutte sæsonen af med en sejr hjemme foran deres tilhængere på Camp Nou, men om motivationen og koncentrationen kan holde 90 minutter mod Villareal, bliver spændende at se.

Måske Xavi vælger at give chancen til en række af de spillere, der ikke har fået meget spilletid denne sæson og måske endda nogle af dem der har fået besked på, at de ikke indgår i planerne for næste sæson. Det kan være en mulighed for at vise sig frem sig frem en sidste gang.

Det bliver også spændende at se om Barca-tilhængerne gider møde frem til en betydningsløs kamp efter en sæson, der har budt på masser af modgang og skuffelser. Alle ønsker reelt bare at få lukket sæsonen og rette fokus mod næste sæson, hvor spil og resultater forhåbentlig bliver bedre.

Kampen mod Villarreal spilles kl. 22.00 og den vises på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.