fbpx
Annonce

Jordi Alba: 'Sejren giver os selvtillid'

FCBARCELONA.DK - 24.01.22

// Jordi Alba

Jordi Alba havde søndag en meget afgørende fod med i sejrsmålet mod Alavés, da han stod for den indledende stikning til Ferran Torres, som assisterede Frenkie de Jong. Efter kampen talte catalaneren med pressen.

Læs Albas udtalelser herunder.

Kampen:
'Jeg synes, at vi kan gå herfra med en god følelse. Vi dominerede kampen, men det er klart for alle, at vi skal skabe flere chancer og skabe mere plads på modstanderens banehalvdel. Vi havde den rigtige indstilling og kom godt igen efter den skuffende kamp mod Athletic Bibao'.

'Mod Athletic Bilboa forleden spillede vi ikke godt, men i dag synes jeg, at vi stod godt. Mod Real Madrid tabte vi på trods af at spille en god kamp. Sejren i dag giver os selvtillid i vores videre kamp'.

Personlig kritik:
'Jeg har intet problem med at modtage kritik - det er en del af det her cirkus. Jeg har accepteret, at det er en del af det. Hvis jeg spiller en god kamp, så taler man ikke om mig. Hvis jeg spiller en normal kamp, så bliver jeg kritiseret. Hvis jeg spiller en dårlig kamp, så vil man slå mig ihjel. Folk går altid efter de ældste spillere, når det ikke går godt. Når man vinder taler man ikke om os'.

Ligaen:
'Det bliver meget svært at vinde ligaen, men vi vil kæmpe for det lige til det sidste'.

.:FORSIDE:.