fbpx
Annonce

Joao Cancelo kom på tavlen i portugisisk sejr

FCBARCELONA.DK - 17.11.23

// Joao Felix // Joao Cancelo

Både Joao Cancelo og Joao Felix var med i startopstillingen, da Portugal i går aftes mødte Liechtenstein på udebane i EM-kvalifikationen. Her blev det til den ventede sejr til Portugal og Cancelo scorede et af målene.

Upåagtede Liechtenstein holdt uventet stand helt frem til pausen mod de portugisiske kæmpefavoritter, der ikke lykkedes med at score i de første 45 minutter. I anden halvleg blev tingene dog sat på plads.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det blev hurtigt 0-1 ved Cristiano Ronaldo og lige inden at uret rundede en time, var det Joao Cancelo der gjorde det til 0-2. Han blev spillet fri med en lang bold, hvorefter han kom forbi den fremstormende målmand og sikkert sendte bolden i nettet.

Det lykkedes også for Joao Felix at få sendt bolden i nettet i opgøret, da Cancelo lagde et godt oplæg, men målet blev annulleret for offside. Dermed måtte Portugal nøjes med en sejr på 0-2. Begge Barca-spillere blev skiftet ud få minutter før slutfløjtet.

Med sejren vandt Portugal den niende kamp ud af ni mulige i kvalifikationsgruppe J og de har forlængst sikret sig førstepladsen i gruppen og dermed en stensikker deltagelse ved sommerens EM i Tyskland.


.:FORSIDE:.