fbpx
Annonce

I Polen tager man Lewandowski-skifte for givet

FCBARCELONA.DK - 11.04.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski spiller for Barca i næste sæson! Det er meldingen fra den polske tv-station TVP Sport. De fortæller at angriberen allerede har meddelt Bayern Mücnhen, at han ønsker at skifte til Barca.

Der har de seneste par uger været forlydender om, at Barca og Lewandowski-lejren er enige om en aftale. Ifølge TVP Sport er der tale om en 3-årig kontrakt til den 33-årige angriber.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


TVP Sport melder videre, at Lewandowski har meddelt Bayerns direkør Oliver Kahn, at han vil tage et nyt skridt i karrieren efter otte succesfulde sæsoner i den tyske storklub. Han vil prøve noget andet og valget er angiveligt faldet på Barca i konkurrence med PSG, Manchester City og Liverpool.

Lewandowskis kontrakt med Bayern udløber først til 2023, så Barca kommer sandsynligvis til at betale for angriberen. Det er dog forventningen, at Bayern ikke vil stå i vejen for den polske spillers ønske, efter at han flot har repræsenteret holdet i så mange år. Derfor venter der næppe lange og svære forhandlinger, når alle gerne vil nå til enighed.

TVP Sport fortæller videre, at Barca afskriver at hente Erling Haaland, hvis det lykkes at få Lewandowski til klubben, hvilket altså meget efterhånden tyder på.

.:FORSIDE:.