fbpx
Annonce

I dag kan Sevilla bringe Barca tættere på mesterskabet

FCBARCELONA.DK - 17.04.22

// La Liga

Barca har kun La Liga tilbage at spille om, men her ser det svært ud for catalanerne. De kan dog få muligheden for at komme lidt tættere på et mesterskab, når Sevilla i aften tager imod Real Madrid.

Xavi har ved talrige lejligheder slået fast, at sæsonens overordnede mål er at slutte i top 4, så holdets deltagelse i Champions League til næste sæson sikres. Derudover har han forsikret om, at man kæmper med om mesterskabet, så længe det er matematisk muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Real Madrid er dog hele 12 point foran Barca i tabellen, så der er brug for hjælp udefra, hvis Xavi og hans spillere skal gøre sig nogle forhåbninger om, at skabe spænding om mesterskabet.

Den hjælp kan måske komme i aften, når Sevilla og Real Madrid mødes på Sánchez Pizjuan. En sejr til Sevilla vil give Barca muligheden til at mindske afstanden til 9 point, når de mandag aften tager imod Cádiz. Derudover har Barca en udsat kamp på hånden mod Rayo Vallecano om en uge, så her kan afstanden komme ned på 6 point med lige mange kampe spillet.

Netop Madrids kamp mod Sevilla er en af de få kampe, hvor Barca realistisk set kan få hjælp. En anden kamp er når Real Madrid og Atlético Madrid mødes den 8. maj. Kan Barca derfor vinde sine resterende kampe, kan der måske opstå spænding i ligaen.

Barcas målsætning om en top 4 placering kom lidt tættere på fredag, da Betis og Real Sociedad spillede 0-0. Betis indtager 5. pladsen med 57 point og lykkes Barca med at besejre Cádiz i morgen aften, vil de komme seks point foran andalusierne og det endda med en kamp på hånden.

Det tegner derved til et par spænende dage for Barca, hvor de måske kan få lidt optimisme tilbage efter skuffelsen mod Eintracht Frankfurt i torsdags.

.:FORSIDE:.