fbpx
Annonce

I aften spiller kvinderne Champions League finale

FCBARCELONA.DK - 21.05.22

// Barça Femení

I aften skal Barcas kvindehold på sæsonens hidtil største opgave, når det gælder finalen i Champions League. Her møder de catalanske kvinder franske Lyon på Juventus Stadium i Torino i kampen om pokalen med de store ører.

Barça Femeni, som Barcas kvindehold hedder, har indtil videre haft en fantastisk sæson. Forleden sluttede de den spanske liga som suveræn vinder efter at have vundet alle kampe i hele sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I aften gælder det så finalen i Champions League, hvor catalanerne skal møde Lyon. Det franske hold kommer også fra en flot sæson, hvor man har vundet det franske mesterskab, samt spillet sig i Champions League finalen efter at have slået Juventus og PSG ud i henholdsvis kvart- og semifinalen.

Barça Femeni har dog indtil videre været overlegne denne sæson, hvor man udover at have gået sejrrigt ud af alle ligakampe og har slået Real Madrid og Wolfsburg ud af Champions League.

Aftenens Champions League finale mod Lyon fløjtes i gang klokken 19.00 og kan ses direkte her på fcbarcelona.dk.

.:FORSIDE:.