fbpx
Annonce

Hvad gør Koeman i fraværet af Frenkie de Jong?

FCBARCELONA.DK - 15.05.21

// Celta // Frenkie de Jong


Frenkie de Jong har været indiskutabel på Barcas hold gennem hele sæsonen, men i morgen aften holder en karantæne ham ude af opgøret mod Celta. Spørgsmålet er hvem Koeman vælger til den ledige plads på midtbanen.

De Jong fik sæsonens femte advarsel mod Levante i tirsdags og dermed vanker der karantæne i kampen i morgen aften på Camp Nou, hvor Celta Vigo kommer på besøg. Dermed må Koeman se bort fra en af sine absolutte nøglespillere.

De øvrige to pladser på  midtbanen må forventes at gå til Busquets og Pedri. Koeman har en række muligheder og det er reelt umuligt at forudse, hvem der overtager pladsen fra De Jong.

Ilaix Moriba kunne være et rigtig godt bud. Det bakkes op af, Koeman ikke har ladet den 18-årige spiller hjælpe B-holdet i deres vigtige oprykningskamp, som der ellers var spekulationer om.

Også Riqui Puig kan komme på tale. Han er langt mere spilskabende end Ilaix, men samtidig defensiv svagere, men mod Celta er der nok mere brug for offensive kvaliteter end defensive, så måske der venter sjælden spilletid til den unge catalaner i morgen.

Koeman har også Pjanic, der byder på stor erfaring, men han har været helt ude i kulden på det seneste og Barca-træneren vil nok hellere give spilletid til et af de unge talenter.

Hvad løsningen bliver får man svaret på når Koeman i morgen offentliggør sin startopstilling, hvilket sker lidt før kl. 17.30.

Kampen i morgen fløjtes i gang kl. 18.30 og vises desværre ikke på dansk TV.

.:FORSIDE:.