fbpx
Annonce

Her er tidspunkterne for træningskampene i USA

FCBARCELONA.DK - 06.07.23

// USA

Barca skal denne sommer en tur til USA for at forberede den nye sæson. Her skal man møde Juventus, Arsenal, Real Madrid og AC Milan, og nu er de præcise tidspunkter for kampene blevet offentliggjort.

Der venter endnu en sæson for Xavis mandskab i Barcelona, hvor man skal forsøge at genvinde den spanske liga og hvor det også bliver spændende at se, om catalanerne kan kæmpe med om Champions League.

Det første fingerpeg om Barcas styrke i den nye sæson får man i slutningen af juli, hvor Barca skal spille fire træningskampe i USA. Onsdag blev tidspunkterne for de fire kampe offentliggjort og de ser således ud:

Artiklen fortsætter under annoncen


Kamp: Barca-Juventus
Tidspunkt: 23. juli - 04.30 dansk tid (19.30 lokal tid)
Sted: San Fransisco

Kamp: Arsenal-Barca
Tidspunkt: 27. juli - 04.30 dansk tid (19.30 lokal tid)
Sted: Los Angeles

Kamp: Barca-Real Madrid
Tidspunkt: 29. juli - 23.00 dansk tid (16.00 lokal tid)
Sted: Texas

Kamp: Barca-AC Milan
Tidspunkt: 2. august - 05.00 dansk tid (20.00 lokal tid)
Sted: Las Vegas

Man skal altså særdeles tidligt op for at se kampene mod Juventus, Arsenal og AC Milan, mens kampen mod Real Madrid fløjtes i gang klokken 23.00 dansk tid, som dermed bliver en midnatsforestilling. Det vides endnu ikke om kampene bliver sendt dansk tv.

.:FORSIDE:.