fbpx
Annonce

Hele holdet spillede en nærmest perfekt kamp

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.03.21

// Real Sociedad


Nogle gange siger man, at intet er perfekt, men i storsejren over Real Sociedad i weekenden var det tæt på en perfekt kamp, som Barca-spillerne leverede i Baskerlandet. Alle spillerne strålede og løste deres opgaver som de skulle.

Alle spillere fra Barca leverede varen mod Real Sociedad. Lige fra Ter Stegen i målet og hele vejen op gennem banen. Særligt Sergio Busquets, Frenkie de Jong og Sergiño Dest var iøjnefaldende, hvor de tre spillere spillede en af deres bedste kampe i sæsonen.

På midtbanen var Busquets afgørende i flere af Barcas scoringer mod Real Sociedad. Ved de to første scoringer spillede han to hurtige førstegangsberøringer i opspillet, som senere førte til mål. Ved Messis første scoring i kampen lagde catalaneren også en perfekt aflevering i dybden til argentineren, som efterfølgende kunne sparke bolden i mål.

De Jong havde sit udgangspunkt i midten af det centrale tremandsforsvar. Her leverede hollænderen en stensikker indsats, hvor han i flere situationer løb lige op med den hurtige svensker Alexander Isak. Også i opspillet var De Jong utrolig sikker. Han spillede med en enorm selvtillid og spillede en vigtig rolle i holdets sejr.

Den hollandskfødte amerikanske landsholdsspiller Sergiño Dest er også værd at fremhæve. Med hans fremskudte rolle på kanten kom hans offensive kvaliteter især i spil, hvor han kørte rundt med de baskiske forsvarsspillere. Dertil kom Dest med i feltet hvor han viste sin målfarlig. Det var uden tvivl den bedste kamp i Barca-trøjen indtil videre fra højre backen.

Man kunne også sagtens fremhæve Albas, Messis, Griezmanns og Dembélés præstationer. Spillet mod Real Sociedad tegner godt for resten af sæsonen.

.:FORSIDE:.