fbpx
Annonce

Grimaldo på tale som afløser for Junior Firpo

FCBARCELONA.DK - 18.06.21

© Getty Images
// Junior Firpo // Grimaldo

Junior Firpo er en af de spillere der muligvis forlader Camp Nou denne sommer. Nu melder avisen Sport, at Barca overvejer at hente den tidligere La Masia spiller Alex Grimaldo tilbage fra Benfica.

Alex Grimaldo har sin egen plads i Barcas tykke historiebøger, for han er den yngste spiller der har debuteret for Barca B. Han var kun 15 år og 349 dage gammel, da fik sine første minutter på klubbens næstbedste mandskab.

Den nu 25-årige venstre back kom til La Masia som 12-årig fra Valencia-området og han tog turen op gennem rækkerne til B-holdet, hvor han blev en bærende spiller og fik i alt 92 kampe over fire sæsoner.

Grimaldo lykkedes aldrig at få chancen på førsteholdet, inden han i december 2015 skiftede til Benfica. Her har han gjort det godt og er noteret for næsten 300 kampe for den portugisiske klub.

Det har angiveligt fået Barca til at overveje, at Grimaldo kan være en god afløser for Junior Firpo, der ikke har spillet meget den forgangne sæson. Grimaldo er en venstre back som man kan lide dem i Barcelona, med god teknik og hurtighed, ligesom de defensive pligter passes fint.

Grimaldos kontrakt med Benfica udløber først til 2023 og portugisnerne er næppe klar til at slippe ham. Det kan derfor blive en svær manøvre at hente La Masia spilleren hjem.


.:FORSIDE:.