fbpx
Annonce

Grimaldo og Gayá sættes i forbindelse med Barca

FCBARCELONA.DK - 22.01.22

// José Gayá // Alejandro Grimaldo

ps5 art


Barca har snart meget længe kigget efter en venstre back, der på sigt kan tage over fra den aldrende Jordi Alba. Nu tales der om målrettede tiltag der skal bringe enten Alejandro Grimaldo eller José Gayá til klubben til sommer.

Jordi Alba fylder 33 år til marts og har på trods af en flot karriere efterhånden begyndt at vise nogle svaghedstegn i kampene. Derfor skal Barca sikre sig en afløser i tide, så der kan blive tale om en glidende overgang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lige nu er 18-årige Alejandro Balde eneste naturlige alternativ på venstre back, men han er endnu for ung til at spille en hovedrolle på den hele store scene. Derfor skal man finde en spiller, der hurtigt kan hjælpe holdet.

Valencias José Gayá har længe været nævnt som den oplagte mulighed. Spanieren spiller en hovedrolle hos Valencia og han er også inde omkring det spanske landshold, hvor han slås med netop Alba om spilletiden.

Valencia kæmper hårdt for at forlænge med Gayá, hvis kontrakt udløber til 2023. Gayá kender udemærket til Barcas interesse, men catalanerne må holde sig på sidelinjen i håbet om, at Valencia bliver til at tale med. Det vurderes dog, at Valencia vil gøre alt for at holde på spanieren. Det skriver avisen Sport.

Derfor kan Barca være tvunget til at se på alternativer og her skulle Grimaldo være den næste på listen. Grimaldo har en fortid i La Masia og har flere gange udtalt offentligt, at han meget gerne vil tilbage. Grimaldo spiller for Benfica, hvor han gør det godt. Også Grimaldos kontrakt løber til 2023.

Det bliver angiveligt først til sommer at Barca sætter alt ind på en ny højre back til truppen, så Jordi Alba kan fordele spilletiden med en holdkammerat og langsomt give stafetten videre.

.:FORSIDE:.