fbpx
Annonce

Er gassen gået en smule af ballonen for Yamal?

Anders Lang Jensen - 10.01.24

// Lamine Yamal

Lamine Yamal startede sæsonen imponerende ud og kom hurtigt på alles læber i og omkring Barca. Guldfuglens præstationer er dog på det sidste røget lidt længere i baggrunden, og spilleminutterne bliver mindre.

Det var mere reglen end undtagelsen i begyndelsen af efteråret, at 16-årige Lamine Yamal startede inde eller i hvert fald fik rigtig mange minutter på banen for førsteholdet. De sidste to måneder er Yamals rolle dog blevet noget mindre iøjnefaldende.

Artiklen fortsætter under annoncen


Raphinha er startet inde på højrekanten i de seneste kampe, og i de sidste fem kampe i ligaen er det kun blevet til korte indhop fra bænken for Yamal, med sammenlagt 79 minutters spilletid i de fem kampe i streg.

Desuden skal vi helt tilbage til den 8. oktober, siden Lamine Yamal scorede for Barca – det var mod Granada og er det eneste mål, Yamal har scoret i denne sæson. Seneste assist i La Liga fra Yamals fod var i kampen inden scoringen – nemlig mod Sevilla den 29. december.

Med sin unge alder på bare 16 år vil der naturligvis komme udsving i Lamine Yamals præstationer. Forhåbningen i Barca er uden tvivl, at stortalentet igen kan få mere fat i foråret, så holdet kan få glæde af Yamals stærke kvaliteter, som var særdeles afgørende i første del af efterårssæsonen.

yamal35

.:FORSIDE:.