fbpx
Annonce

Fuld spilletid til Memphis, De Jong og Ter Stegen

FCBARCELONA.DK - 09.10.21

I går var en række af Barcas spillere i aktion for deres respektive landshold. Her blev det til fuld spilletid for Memphis og Frenkie de Jong for Holland. Også Ter Stegen fik alle 90 minutter for Tyskland.

Holland fik den ventede sejr over Letland på udebane, men det var ikke nemt for hollænderne, der måtte nøjes med en smal 0-1 sejr. Det var Klaassen der i første halvleg udnyttede et oplæg fra Memphis Depay til kampens eneste scoring.

Memphis spillede hele kampen og det samme gjorde Frenkie de Jong, mens Luuk de Jong så hele opgøret fra bænken.

Hos Tyskland har Ter Stegen oftest måtte overlade pladsen i målet til Manuel Neuer, men da tyskerne i går mødte Rumænien, var det Barca-keeperen der fik spilletiden. Ter Stegen spillede alle 90 minutter i den tyske 2-1 sejr.

Også Ronald Araujo har været i aktion. Han spillede den sidste halve time af Uruguays 0-0 kamp mod Columbia.

.:FORSIDE:.