fbpx
Annonce

Fransk presse storroser Dembélés indsats

FCBARCELONA.DK - 30.03.21

// Ousmane Dembélé


I forgårs var det landstræner Didier Deschamps der roste Ousmane Dembélé og nu kan Barca-spilleren med glæde læse de franske aviser, for også her kommer der masser af ros til angriberen.

Dembélé er tilbage på det franske landshold efter en lang pause og det med manér! Hans indsats i de seneste par landskampe har skabt genlyd i hjemlandet, hvor han roses fra alle sider.

I dagene efter kampen mod Kazakhstan spares der ikke på superlativerne i de største aviser:

L'Equipe:
'Ud over målet af blau-grana angriberen, fortsatte han sine flotte præstationer, da han søndag viste et flot repertoire af kvaliteter. Han var hovedmanden bag en solid aktion, en af holdet bedste siden 3-2 sejren over England i 2017'.

France Football:
'Dembélé skilte sig ud fra holdkammeraterne. Hans skud med højrebenet der åbnede scoringen var et forbillede for et skud, tørt, uden at tvivle, men ikke blot det. Han huserede på højrekanten og udfordrede modstanderen med bolden ved sine fødder'.

Le Parisien:
'Det er den Dembélé vi elsker. Han spillede en flot kamp for les bleus. Blau-grana angriberen skaffede point og gjorde en forskel på kanten med sine driblinger. Han var effektiv og afgørende'.

Det vil derfor være en Dembélé spækket med selvtillid der vender tilbage til træningen i Barcelona senere på ugen. Hans gode form er rigtig godt nyt for Barca inden den afgørende del af sæsonen.

.:FORSIDE:.