fbpx
Annonce

Europæisk budkrig er begyndt på Lucas Bergvall

Simon Arun Vrábel - 24.01.24

 


Unge Lucas Bergvall fra Djurgården forsætter med at tiltrække sig opmærksomhed, hvilket har fået prisen til at eksplodere. Nu forlyder det, at det ikke længere kun er Barca og Eintracht Frankfurt som kæmper om guldfuglen.

Den 17-årige Lucas Bergvall har med den ene flotte præstation efter den anden formået af skabe en sand budkrig omkring sig selv, hvor Bayern München og Manchester United nu skulle have tilsluttet sig forhandlingskapløbet om den unge offensive midtbanespiller.

Det er Sky Sports, som fortæller, at Eintracht Frankfurt og Barca ikke længere er de eneste klubber, som er interesseret i midtbanespilleren. Barca havde oprindeligt budt fem millioner euro for Bergvall inden Frankfurt overgik det bud og tilbød Djurgåden 8,5 million euro. Ifølge de catalanske medier fik det Barca til at hæve deres bud til seks millioner euro, men nu blander Bayern München sig angiveligt i kampen med et endnu højere bud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Således forlyder det, at den sydtyske klub har tilbudt ni millioner euro, og samtidig skulle Manchester United også have inviteret til Djurgårdens sportsdirektør, Bo Andersson, til et møde hvor agendaen udelukkende er Lucas Bergvall. Derfor tyder intet på, at det bliver nemt for sportsdirektør Deco og resten af den sportslige ledelse, at få den unge svensker til Barca.

Det kan dog blive altafgørende, at Bergvall selv tidligere har udtalt, at hans store passion er Barca, for det er ingen hemmelighed, at catalanerne ikke har økonomien til at indgå i en budkrig med Bayern München eller Manchester United. Planen er at lukke aftalen i vinters transfervindue, så det bliver spændende at se, om den 17-årige midtbanespiller kan modstå de lukrative tilbud, som han måtte få til fordel for en fremtid sammen med Barcas mange andre unge talenter.



// Lucas Bergvall
.:FORSIDE:.