fbpx
Annonce

Medier: Barca har budt på svenske Lucas Bergvall

Simon Arun Vrábel - 11.01.24

 


Det er ingen hemmelighed, at Barca ønsker at forstærke den catalanske midtbane og lidt ud af ingenting forlyder det nu, at man er i dialog med svenske Djurgårdens IF om Lucas Bergvall, som man angiveligt også har budt på.

Barcas sportslige ledelse er i vinterens transfervindue på udkig efter en erstatning for Gavi, og nu forlyder det pludselig i catalanske og svenske medier, at Barca og Djurgårdens IF er i dialog om den kun 17-årige Lucas Bergvall, som har en estimeret markedsværdi på 10 millioner euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Sport, som allerede i begyndelsen af januar kunne fortælle om Barcas interesse i den offensive midtbanespiller, der nu følger historien op, da flere svenske medier også fortæller, at der er forhandlinger i gang imellem de to klubber. Forhandlingerne skulle have stået på i noget tid, og den sportslige ledelse i Barca skulle endda have sendt to tilbud til den svenske klub.

Det første tilbud på 6,5 millioner euro fik Barca angiveligt afvist, og derfor sendt man et nyt tilbud afsted på 8,5 millioner euro for det unge midtbanetalent, som også skulle have tiltrukket sig interesse fra tyske Eintracht Frankfurt. Imens Bergvall endnu ikke er slået helt igennem i Sverige, forventes han at tage springet ind på den store europæiske fodboldscene inden ganske længe, og derfor afvejer Djurgården angiveligt om Barcas tilbud er det bedste for både spilleren og klubben.

17-årige Lucas Bergvall har fået sin fodboldopdragelse hos Brommapojkarna men skiftede i februar sidste år til Djurgardens IF. Her er det blevet til 29 kampe med tre mål og en assist til følge, imens Bergvall også tidligere har repræsenteret diverse svenske U-landshold.



 

// Lucas Bergvall
.:FORSIDE:.