fbpx
Annonce

Erling Haaland synes definitivt ude af billedet

FCBARCELONA.DK - 17.04.22

// Erling Haaland

Der er ingen tvivl om, at Erling Haaland stod øverst på præsident Joan Laportas liste over ønskede forstærkninger til sommer. Nu ser det imidlertid ud til, at Barca er helt ude af billedet og Haalands valg bliver nok City eller Real Madrid.

Joan Laporta og den øvrige sportslige ledelse arbejdede i lang tid på at bane vejen for Erling Haaland. På det seneste har de dog modsat manet til forsigtighed og forsikret om, at man ikke tager vilde økonomiske beslutninger der ikke er grundlag for.

Artiklen fortsætter under annoncen


Netop økonomien er det afgørende tema når det gælder Haaland. Han koster 75 mio. euro at købe fri fra Dortmund og dertil kommer der en bonus til spillerens agent Mino Railola og hans far, samt en lønpakke der overgår hvad andre af Barcas spillere får. Rent økonomisk virker det umuligt for Barca at hente den norske angriber.

Økonomien presser hverken i Manchester City eller Real Madrid og disse to klubber ligner efterhånden de eneste tilbageværende i kampen om Haalands underskrift. De tyske medier melder om et sandsynligt skifte til City, men Dortmund benægter der er kommet tilbud fra englænderne.

Sandsynligt er det dog, at Barca har meldt sig ud af kapløbet om Erling Haaland og man bruger i stedet kræfterne på spillere der økonomisk set er mere overkommelige.

.:FORSIDE:.