fbpx
Annonce

Det handler om at få tre point i San Sebastián

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.03.21

© Getty Images
// Real Sociedad

I aften skal Barca på en utrolig svær opgave, hvor de skal møde Real Sociedad på deres hjemmebane i ligaen. Her handler det kun om for catalanerne at få tre point med hjem til Barcelona, hvis de skal kæmpe med om titlen.

Det begynder for alvor at spidse til i kampen om det spanske mesterskab i denne sæson. Det ser ud til nu, at der er tre hold med i kampen om La Liga-titlen i Atlético Madrid, Barca og Real Madrid, mens Sevilla ser ud til at være blevet hægtet af i den kamp.

Derfor skal Barca som altid forsøge at vinde og få de tre point i aften i Baskerlandet, hvor der spilles på Real Sociedads hjemmebane Anoeta. Her har kampene mellem de to klubber ofte været tætte de sidste mange år, så det bliver det nok også igen i aften.

Til kampen mod Real Sociedad må Barca igen undvære de skadede spillere Piqué, Sergi Roberto, Coutinho og Ansu Fati. Real Sociedad ser også ud til at have fire spillere ude med skader. Her er der tale om Elustondo, Monreal, Zaldúa og Guridi.

Til gengæld har Real Sociedad deres største profil David Silva klar til kampen mod Barca i aften. Den tidligere Valencia og Manchester City-spiller missede som bekendt det første opgør mellem Barca og Real Sociedad på Camp Nou tidligere på sæsonen.

Kampen mod Real Sociedad begynder klokken 21.00 og vises direkte i dansk tv på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.