fbpx
Annonce

Dest: 'Min nye rolle giver mig mere plads på banen'

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.03.21

// Real Sociedad // Dest


I søndagens storsejr over Real Sociedad var Sergino Dest en af de helt store oplevelser, da han med to mål og godt spil spillede en af sine bedste kampe for Barca. Efter kampen talte han med medierne, hvor han naturligvis var glad for sejren.

'Jeg er meget glad for sejren, for vi vandt over en stærk modstander med 1-6 og vi spillede på et meget højt niveau. Det var også første gang jeg scorede i ligaen. Jeg er meget glad og de følelser jeg har lige nu er helt fantastiske' sagde Dest efter kampen.

Det nye system hvor Dest er længere fremme på kanten passer godt til amerikaneren. 'Min nye rolle giver mig mere plads på banen. Det gør, at jeg får en mere fremtrædende rolle i spillet. Jeg har det godt med denne måde at spille på og det er meget nemt for mig at spille på det her hold' sagde han videre.

Dest lagde også stor vægt på at slå Real Sociedad på Anoeta. 'Det var ikke nemt det vi gjorde og score så mange mål. Vi må se om vi kan fortsætte med det. Jeg håber det kan fortsætte på denne måde for holdet' kom det også fra ham.

Med sejren over baskerne er stillingen i toppen af tabellen uændret, men det fokuserer Dest ikke på. 'Vi skal ikke tænke på hvad de andre hold gør. Vi skal fokusere på vores spil og prøve at fortsætte på denne måde' afsluttede den velspillende højre back.

.:FORSIDE:.