fbpx
Annonce

Depay: 'Barca er ikke de eneste der viser interesse'

FCBARCELONA.DK - 21.05.21

// Depay


Memphis Depay er et af de helt varme emner til at forstærke Barcas trup til næste sæson, men den hollandske angriber slår fast, at han ikke har aftalt noget på plads med nogen klub og at der er andre interesserede.

Både sidste sommer og vinterens transfervindue var Depay i spil til et skifte til Barcelona, men økonomien forhindrede en aftale. Nu kan hollænderen komme på fri transfer og Koeman vil helt sikkert gerne have fat i sin landsmand.

I går blev Depay bedt om en kommentar til rygterne om Barca. 'Barca har vist interesse for mig, men det er ikke den eneste klub der er interesseret. Lige nu har jeg ikke noget på plads med nogen klub' udtalte han til den franske sportsavis L'Equipe.

Barca har på udkig efter en 9'er til holdet og den opgave ser Depay sig klar til. 'Jeg kan både spille central angriber og alle andre zoner i angrebet. Det vil afhænge af, hvordan holdet spiller' kom det fra ham.

Depay slutter sæsonen med Lyon på søndag og herefter bliver det spændende at se, hvor den hollandske angriber vælger at fortsætte karrieren.

.:FORSIDE:.