fbpx
Annonce

Dembélé svarede kritikerne igen med pragtpræstation

FCBARCELONA.DK - 28.02.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Ousmane Dembélé blev i søndagens kamp mod Athletic Bilbao sendt på banen efter 67 minutter til en pibekoncert fra en stor del af tilskuerne. Franskmanden svarede dog promte igen med en scoring og to asssists.

Dembélé er som bekendt blevet en upopulær spiller på Camp Nou, efter at han i vinterens transfervindue først krævede en urealistisk høj løn for at forlænge sin kontrakt, inden han derefter nægtede at forlade klubben. Siden har franskmanden modtaget pibekoncerter fra de catalanske tilhængere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var også tilfældet søndag aften, da Dembélé blev sendt på banen mod Athletic Bilbao efter 67 minutter. Franskmanden lod sig dog ikke påvirke af tilhængerens piften og i stedet svarede han igen med fødderne efter bare seks minutter på banen.

Dembélé tog nemlig sagen i egen hånd, foretog et par driblinger i venstre side af feltet, inden han bankede bolden op i nærmeste krog af målet. En fantastisk scoring af den franske angriber, som fortjent modtog klapsalver fra tribunerne.

Og i slutningen af halvlegen brillerede Dembélé igen, da han lagde op til både Luuk de Jongs scoring til 3-0 og Memphis' scoring til 4-0. Et fantastisk indhop af franskmanden, som på bare 25 minutter leverede en pragtpræstation.

Se mål og højdepunkterne fra den flotte sejr over Athletic Bilbao her.

.:FORSIDE:.