fbpx
Annonce

Deco: 'Vi må ikke opgive håbet om at vinde ligaen'

Simon Arun Vrábel - 11.12.23

 


Efter det store nederlag til Girona erkendte Barcas sportsdirektør, at man ikke spillede nogen god kamp, men samtidig understregede Deco, at det er alt for tidligt at opgive kampen om at genvinde ligaen, som kun er halvvejs.

Det var en meget ærlig, men også tydeligt skuffet sportsdirektør, som kort efter slutfløjtet stillede sig foran den fremmødte presse. Selvom Deco erkendte, at Barca ikke spillede godt, så bad portugiseren om, at man ikke smider håndklædet i ringen allerede nu.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Vi spillede ikke nogen god kamp, og vi var slet ikke overbevisende i mange af spillets facetter, og det endte med at koste os dyrt’, indledte Deco sit interview til tv-stationen DAZN.

’Vi startede ellers godt, men vi var alt for uskarpe foran mål, og da de scorede, var vi ikke stærke nok til at vende kampen. Girona har masser af kvalitet, og de spillede en god kamp. De vidste præcis hvordan de skulle spille, og det gjorde vi ikke’, forsatte Barcas sportsdirektør.

’Vi bliver nødt til at forsætte med at kæmpe for hvert eneste point, og vi må ikke opgive håbet om at vinde ligaen, der kun er halvvejs. I dag tabte vi dog en kamp til en direkte rival som vi ønskede at vinde over’, afsluttede Deco.

Kampen imod Girona var den 16. ud af 38 spillerunder i La Liga, hvilket betyder, at der er 22 runder tilbage og dermed potentielt 66 point at kæmpe om.



// Girona // Deco
.:FORSIDE:.