fbpx
Annonce

Coutinhos transferværdi er faldet med 110 mio. euro

Jacob Møller Nielsen - 25.03.21

// Philippe Coutinho


Philippe Coutinho fortsætter de tidligere sæsoners ustabile perioder, og efter en lang skadespause er tiltroen til brasilieneren igen i bund. Det ses også i markedsværdien på midtbanespilleren, som er faldet med hele 110 mio. euro.

Barcelona smed den helt store pengepung efter Philippe Coutinho, da han i vinteren 2018 skiftede til Barcelona for 145 millioner euro plus variabler. Dengang var det en storspillende brasilianer, som var en af verdens allerbedste spillere.

Det billede af Coutinho står i skærende kontrast til den brasilianske midtbanespiller, som i dag er en skygge af den spiller, han var i Liverpool. Med lange, dårlige spillemæssige perioder er det blevet til et lunkent indtog på Barcas hold, hvor det også efter en sæson blev til en udlejning til Bayern München.

Da han vendte tilbage lovede det godt, da han kom tilbage til klubben på et højere niveau. Det gav håb for, at man kunne få den gamle Coutinho at se. Anderledes gik det dog, da brasilianeren i stedet gik hen og blev langtidsskadet, og endnu ikke er vendt tilbage efter mange måneders fravær.

Coutinhos dyk i den spillemæssige form samt den langvarige skade har resulteret i, at markedsværdien for Barcas 14'er er dykket drastisk siden købet i 2018.

Tilbage i oktober 2018 havde Philippe Coutinho ifølge websitet Transfermarkt en markedsværdi på hele 150 millioner euro. Den dag i dag har Coutinho en markedsværdi på 40 millioner euro. Det er altså et ufatteligt fald på hele 110 millioner euro, som meget godt understreger den kedelige historie med Coutinho og Barca.

Om Coutinho nogensinde rejser sig fra den dårlige periode, er svært at forudse. Mest af alt ligner det dog en afsked inden længe mellem Barca og Coutinho, så catalanerne slipper for at betale de sidst af klausulerne til Liverpool. Ikke desto mindre er det i hvert fald mejslet i sten, at Barca aldrig har fået værdien for den milliard, man brugte i 2018.

.:FORSIDE:.