fbpx
Annonce

Carles Tusquets: 'Vi forhindrede en konkurs'

FCBARCELONA.DK - 21.03.21

// tusquets


Carles Tusquets ledede Barca i næsten et halvt år indtil Joan Laporta blev valgt som ny præsident for to uger siden. I et åbenhjertigt interview afslører han, hvor alvorlig den økonomiske situation er på grund af coronakrisen.

Der er avisen Sport der har talt med Carles Tusquets, der helt åbent fortæller om de problemer klubben stod i, mens han ledede klubben.

Førsteholdets lønninger:
'UEFA anbefaler, at lønningerne er under 70% af budgettet, men det ideelle er 50%. I denne sæson hvor vi mangler indtægter, og hvis vi regner med spillernes normale lønninger, taler vi om 90%. Det er klart, at hvis vi ikke havde mistet 300 mio. euro i indtægter på grund af pandemien, ville procentdelen naturligvis være lavere.

Lønnedgang:
'Det skulle gøres så hurtigt som muligt. For hver dag der gik, blev situationen mere kritisk. Vi var ikke i stand til at betale spillerne i januar og hvis du ikke betaler, kan du gå i betalingsstandsning. Som midlertidig ledelse var det vores forpligtelse at gennemføre lønnedgangen, for at forhindre en konkurs. Det lykkedes.

Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke spillerne og de ansatte for deres anstrengelser. Specielt Koeman for hans eksemplariske optræden. Han var den første der sagde - betal mig når det går godt for klubben'.

Klubbens gæld:
'Vi skal holde godt øje med gælden. Efter at Neymar rejste, sprang gælden i vejret. Man gennemførte dyre handler som Dembélé, Coutinho og Griezmann og man lavede forlængelser, så lønomkostningerne steg.

Nettogælden er på 600 mio. euro, men gælden i sig selv er på 1 mia. euro. Den korte gæld er på 250 mio. euro, men det afgørende er at man kan betale alle sine regninger, for ellers risikerer man en betalingsstandsning.

Hvordan tegner fremtiden?
'Vi har arbejdet på, at der er penge til at kunne afslutte sæsonen, men hvis man fortsat ikke kan åbne stadion for plublikum, kan situationen blive alvorlig'.

.:FORSIDE:.