fbpx
Annonce

Busquets og Gavi misser første kamp i 2022

FCBARCELONA.DK - 22.12.21

// Sergio Busquets // Sevilla // Gavi

Xavi kommer til at omorganisere sin midtbane, når Barca spiller sin første kamp i 2022, der er mod Mallorca på udebane den 2. janaur. Busquets og Gavi sidder nemlig udenfor på grund af karantæne.

Både Busquets og Gavi havde samlet fire gule kort inden kampen mod Sevilla i går aftes, så de to midtbanespillere var i farezonen for et femte kort, der automatisk udløser en spilledags karantæne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Skæbnen ville at begge spillere fik en advarsel i opgøret mod Sevilla og derfor kommer de ikke med på turen til Mallorca i starten af det nye år. Det tvinger Xavi til at tænke nyt, for både Busquets og Gavi har været indiskutable når Barca-træneren har sat holdet.

Busquets fik sin advarsel allerede efter 10 minutters spil, mens det først var et kvarter før tid, at Gavi måtte se dommeren hive det gule kort op af lommen.

Nu kan de to spillere se frem til en lidt længere pause end holdkammeraterne. Barca spiller pokalkamp mod Linares den 5. januar, men spørgsmålet er om Busquets og Gavi kommer med her, da det nok i større stil bliver reserverne der skal klare den opgave.

Derfor bliver det måske først den 8. januar at Busuqets og Gavi skal i aktion i gen, når Barca møder Granada på udebane.

.:FORSIDE:.