fbpx
Annonce

Busquets eneste tilbage fra Spaniens gyldne æra

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.10.21

// Sergio Busquets // Spanien

Da Spanien søndag aften spillede Nations League finale mod Frankrig, var Sergio Busquets den eneste tilbageværende spiller fra Spaniens gyldne æra, der vandt alt mellem 2008 og 2012.

Kigger man på den trup som Luis Enrique havde kaldt op til søndagens finale, var det kun Sergio Busquets som var med ved fra Spaniens seneste triumf ved EM i 2012. Jordi Alba og Raul Albiol var ikke med, da de er havde meldt fra med skader.

Artiklen fortsætter under annoncen


Syv af de spillere som vandt EM med Spanien tilbage i 2012 har trukket sig tilbage fra fodbolden. Her er tale om Iker Casillas, Víctor Valdés, Alvaro Arbeloa, Juanfran Torres, Xabi Alonso, Xavi Hernández og Fernando Torres.

Andrés Iniesta, Santi Cazorla og Javi Martínez er stadig aktive som fodboldspillere, men i mindre ligaer. Fernando Llorente står uden hold, mens Pepe Reina, Jesús Navas, Gerard Piqué, Sergio Ramos, Cesc Fábregas, David Silva, Juan Mata, Pedro Rodríguez og Álvaro Negredo stadig spiller på højeste niveau.

I landskampen mod Frankrig søndag aften spillede Busquets også sin landskamp nummer 134 for Spanien. Dermed tangerede han Andrés Iniestas antal kampe for landsholdet. Det bringer han ham ind på fjerdepladsen over spillere med flest landskampe for det spanske landshold.

Næste år bliver Sergio Busquets 34 år, men han drømmer stadig om at være med ved VM-slutrunden om et års tid. Det kan måske blive den sidste slutrunde for den erfarne catalanske midtbanespiller, som stadig leverer på et tårnhøjt niveau.

.:FORSIDE:.