fbpx
Annonce

Barcas deltagelse i Champions League er igen i fare

FCBARCELONA.DK - 25.04.22

// La Liga

Barca skuffede endnu engang søndag aften, da man hjemme på Camp Nou leverede en miserabel indsats og tabte med 0-1 til Rayo Vallecano. Nederlaget betyder, at catalanernes deltagelse i næste sæsons Champions League igen er i fare.

Med sejren over Real Madrid i El Clásico og med Barcas avancement til andenpladsen i ligaen med en kamp i hånden så det ud til, at Xavis mandskab havde sikker kurs mod kvalifikationen til næste sæsons Champions League. Nu er catalanerne dog for alvor kommet ud af kurs.

Først var det med et nederlag til Cádiz hjemme på Camp Nou, som satte gang i alarmklokkerne i den catalanske hovedstad, og søndag aften blev der sat en tyk streg under catalanernes ringe form, da man tabte med 0-1 i den udsatte kamp mod Rayo Vallecano.

Artiklen fortsætter under annoncen


De skuffende resultater betyder, at hvor Barca med sejre over Cádiz og Rayo kunne have haft 12 point ned til Real Betis på femtepladsen nu kun har seks point. Catalanerne holder dog fast i andenpladsen, men har nu 63 point lige som Sevilla på tredjepladsen, mens Atlético Madrid følger med 61 point.

Med fem runder tilbage i ligaen er toppen af tabellen, med undtagelse af førstepladsen, dermed helt åben. Og med Barcas nuværende form taget i betragtning ser det nu slet ikke så sikkert ud, at catalanerne kan sikre sig en af de fire øverste pladser i stillingen for at sikre sig den direkte kvalifkation til Champions League.

I de sidste fem runder skal Barca møde Mallorca (hjemme), Betis (ude), Celta (hjemme), Getafe (ude) og Villarreal (hjemme).

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.