fbpx
Annonce

Barca skal spille endnu en mandagskamp i ligaen

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.03.21

© Getty Images
// Valladolid

Forleden spillede Barca helt usædvanligt en mandagskamp i ligaen, men om blot nogle få uger skal catalanerne igen i aktion i kamppå en mandag i La Liga. Det skal de i opgøret hjemme på Camp Nou mod Real Valladolid den 5. april.

Det er meget sjældent, at Barca spiller kampe om mandagen, men det var altså tilfældet i mandags i sejren over Huesca i Barcelona. Nu er det en realitet, at catalanerne igen skal spille en kamp på en mandag, nemlig den 5. april i runde 29 mod Valladolid.

Hvad der har fået La Liga til at beslutte, at Barca inden for fire uger skal spille to mandagskampe er uvist, men faktum er, at det er ret usædvanligt. Inden kampen mod Huescas i mandags havde catalanerne således ikke spillet en mandagskamp i ligaen siden 2011 i en 5-0 sejr over Villarreal.

Barca har det dog tilsyneladende fint med at spille om mandagen, da klubben har vundet de seneste seks mandagskampe i La Liga. Det gælder kampene mod Racing Santander (2-4; 1998), Celta Vigo (2-3; 2006), Sporting Gijón (3-0; 2009), Real Madrid (5-0; 2010), Villarreal (5-0; 2011) og Huesca (4-1; 2021).

Koeman er dog ikke begejstret for mandagskampe. Det gjorde han klart på et pressemøde forleden. 'Mandag er ikke en dag man bør spille på, men vi må acceptere kalenderen' kom det fra ham.

.:FORSIDE:.