fbpx
Annonce

Barca serverer den første matchball til Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 25.04.22

// La Liga

For blot et par uger siden talte man om, at Barca måske kunne indhente Real Madrid på førstepladsen. Nu er kendsgerningerne, at de hvide blot skal have et enkelt point på lørdag mod Espanyol for at vinde La Liga.

Man kan roligt sige at Barca i går aftes serverede en matchball på et sølvfad til Real Madrid, da catalanerne skuffede fælt hjemme på Camp Nou med 0-1 nederlaget mod Rayo Valecano. Det nederlag kom blot en uge efter at Cádiz sensationelt vandt med 0-1, også på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


De resultater betyder at Real Madrid nu kun mangler et enkelt point for at vinde mesterskabet og de har hele fem kampe til at skaffe det i. De fører med 15 point ned til Barca og Sevilla og dermed kan La Liga blive afgjort allerede på lørdag.

Her er der lagt op til fest på Santiago Bernabeu, hvor Espanyol lægger vejen forbi. Ligaen har nok reelt været afgjort længe, men rent matematisk har Barca haft muligheden, men den mulighed er snart forduftet.

Barca kan kun takke sig selv for, at de ikke kunne holde spændingen i ligaen i live længere. Havde de evnet at besejre Cádiz og Rayo, ville der stadig være muligheder.

.:FORSIDE:.