fbpx
Annonce

Barca har store problemer med at score denne sæson

FCBARCELONA.DK - 03.10.21

// Atletico Madrid

Kampen i går mod Atlético Madrid udstillede endnu en gang Barcas store problem denne sæson, nemlig at finde vej til netmaskerne. Man skal mange år tilbage for at finde en tilsvarende sløj start på sæsonen.

Barca spillede ikke en egentlig dårlig kamp mod Atlético, for catalanerne havde chancerne til at kæmpe med om sejren, men ind kom på bolden ikke. Modsat viste Atlético stor effektivitet, ved at score på to af de tre forsøg de havde indenfor rammen.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Barca har kun scoret 11 mål i holdets første 9 kampe denne sæson og i fire af kampene er det slet ikke lykkes at komme på tavlen. Det var mod Bayern Müchen (0-3), Cádiz (0-0), Benfica (0-3) og altså senest 0-2 mod Atlético.

Barca lagde ellers fint ud på sæsonen med at score syv mål i de første fire kampe, men i de efterfølgende fem kampe, er der kun scoret fire gange. Det var i 1-1 kampen mod Granada og i 3-0 sejren over Levante.

Man skal helt tilbage til 2008 for at finde en tilsvarende dårlig start på målscoringen og sammenligner man med sidste sæson, hvor Koeman også var træner, scorede holdet hele 19 gange i de første 9 kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det viser med al tydelighed, at Koeman skal have trænet skarpheden foran mål hos sine angribere, for skal Barca gøre sig forhåbninger om at blande sig i topstriden, kræver det mål.

.:FORSIDE:.