fbpx
Annonce

Barca går styrket ind til El Clásico den 10. april

FCBARCELONA.DK - 19.03.21

// El Clásico


I går blev der sat tidspunkt på El Clásico, der spilles den 10. april i Madrid. På det tidspunkt vil Barca sandsynligvis have Piqué og Sergi Roberto til rådighed og det kan ikke undgå at styrke holdets muligheder i den vigtige kamp.

Når Barca søndag aften har mødt Real Sociedad, venter der halvanden uges landskampspause. Her forventes det at både Sergi Roberto og Gerard Piqué kan afslutte deres genoptræning efter deres respektive skader.

Der er forventninger om, at de begge vil være i stand til at deltage i den første kamp efter landskampspausen, der er mod Valladolid mandag den 5. april. Her vil de kunne få værdifulde minutter i benene.

Kommer det til at holde stik, vil de kunne stå til Koemans rådighed til El Clásico, et opgør der som altid imødeses med stor spænding. Denne sæson har kampen ekstra stor betydning på grund af det tætte kapløb i toppen af ligaen.

Kommer det at holde stik med Piqués og Sergi Robertos tilbagevenden, vil det kun være Ansu Fati og Coutinho der er ude med skader. At have en næsten intakt trup vil betyde meget for Barcas muligheder i ligaens slutspurt.

Det kræver dog at der ikke kommer nye skader og Koeman vil helt sikkert sidde og krydser fingre for, at alle hans landsholdsspillere vender hjem uden skader.

.:FORSIDE:.