fbpx
Annonce

Barca går glip af yderligere 2 mio. euro for Suárez

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.03.21

// Suárez


For nogle uger siden, kom den økonomiske del af aftalen omkring Luis Suárez' skifte til Atlético Madrid frem i den catalanske presse. Nu ligger det fast, at Barca går glip af 2 mio. euro for angriberen.

Som en del af aftalen der sendte Suárez til de bolsjestribede fra Madrid fik Barca fem mio. euro i rabat på nogle ekstra betalinger for Antoine Griezmann. Dertil indgik de to klubber også en aftale om tre forskellige variabler på hver 2 mio euro som betaling for Suárez til Barca.

Den første variabel er allerede blevet indfriet for nogle uger siden, da Suárez rundede 20 kampe for Atlético Madrid. Den næste variabel på to mio. euro bliver dog ikke indfriet, da den spanske hovedstadsklub blev slået ud af Chelsea i ottendelsfinalen i Champions League tidligere på ugen. Atlético skulle kvalificere sig til kvartfinalen i denne sæsons Champions League for at denne variabel kunne blive udløst.

I næste sæson kan den sidste variabel på to mio. euro træde i kraft, men ifølge den catalanske avis Sport er det uklart hvad den variabel går ud på. Den skulle dog ligne den anden variabel, som ikke er blevet indfriet.

Dermed står det nu klart, at Barca maks kan få fire mio. euro for Suárez udover de fem mio. euro i rabat de har fået på Griezmann-handlen.

.:FORSIDE:.