fbpx
Annonce

Barca er tilbage på storhedstidens målgennemsnit

FCBARCELONA.DK - 26.02.22

I storhedstiden under Pep Guardiola scorede Barca cirka tre mål i gennemsnit pr. kamp i flere sæsoner i træk. Det har man været milevidt fra længe, men i februar har holdet scoret femten mål i de seneste fem kampe.

Barca har oplevet enorme problemer med at score i denne sæson, hvilket både har skyldtes mange skader i front og manglende skarphed hos de angribere der har spillet. Det har været en medvirkende årsag til den skuffende sæson indtil nu.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Det reagerede Barca på i vinterens transfervindue, ved at hente profiler som Adama, Aubameyang og Ferran  Torres og det har tydeligt løftet den catalanske offensiv. Det ses også på statistikken, for der er scoret hele femten mål i fem kampe i februar, svarende til tre mål i gennemsnit pr. kamp.

Her hjælper det til at Barca har spillet gode kampe mod Atlético Madrid, der blev besejret med 4-2, Valencia 4-1 og senest Napoli 4-2. Derudover har Barca spillet 1-1 mod Napoli og 2-2 mod Espanyol.

De femten mål er scoret af hele 10 forskellige spillere og det vidner om stor bredde i holdets offensiv, hvor flere kan true modstanderens mål. Barcas mest scorende spiller i de seneste fem kampe er Aubameyang med fire mål, hvor af tre af dem faldt i 4-1 sejren over Valencia.

Der mangler der endnu en enkelt kamp i februar måned. Det er mod Athletic Club Bilbao på søndag på Camp Nou. Spørgsmålet er så om Barca kan holde det flotte gennemsnit gennem hele måneden.

.:FORSIDE:.