fbpx
Annonce

Barca er igen blevet sat tilbage på skadesfronten

Allan Stefan - 17.04.22

Skaderne har i denne sæson igen havet ned over Barca, og især i starten af sæsonen led klubben grundet fraværet af nogle af de største profiler. Barca har haft hele 33 skader at forholde sig til, og her er Covid-19 tilfælde ikke talt med.

Hvis man kigger på den nuværende førsteholdstrup, så er det kun Adama Traoré, Busquets, Dani Alves, Riqui Puig, og Aubameyang, som ikke har ikke været skadet for Barca. Af de fem spillere er det kun de to catalanske-midtbanespillere, der er de eneste, der ikke har været skadet siden sæsonstarten.

‘Det er, hvad det er,’ sagde Ronald Koeman, da han blev stillet spørgsmålet tidligt på sæsonen omkring det skadeshelvede, som klubben oplevede. Skaderne til Ansu Fati, Dembélé, og Braithwaite, oven i Messis og Griezmanns afsked, efterlod klubben i en sårbar situation. Herefter blev Ferran Jutglà og Ez Abde fra Barca B faste på førsteholdet for at kompensere for de mange fraværende spillere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Værst var det, da Barca var på besøg ude mod Mallorca i starten af Januar. Her havde Barca svimlede 16 spillere, som var ukampdygtige og kun 11 førsteholdsspillere, som rejste med til ferieøen. Her var Barca også tæt på at blive fældet af reglen, hvor højst fire B-spillere må figurere i startopstillingen på samme tid.

I takt med, at spillerne, der kom til klubben i januar, samt profilerne Dembélé og Pedri kom til tilbage fra deres respektive skader, kunne Xavi nu begynde med at rotere mere fra kamp til kamp. Med den brede trup og de fornuftige dispositioner Xavi foretog så det længe fornuftigt ud, og skaderne blev holdt på et minimum.

Men som bekendt holdt det ikke i længden. Den seneste måned har Memphis, Dest, Piqué og nu Pedri alle pådraget sig skader, og Pedri meldes nu ude resten af sæsonen grundet sin lårskade.

I fodbold er skader desværre en del af dagligdagen, og en af delkonklusionerne er, at Barca hár været uheldige med skader til nogle af deres største profiler gennem en årrække. Men faktum er også, at Barcas fysiske stab længe har været under niveau og ikke har levet op til det man kan forvente af en europæisk storklub. Xavi identificerede dette problem øjeblikkeligt da han trådte til, og store forbedringer har allerede fundet sted. Læg dertil at Xavi med en bredere trup kan give flere af de bærende spillere pause og derved forhindre nogle af de mange muskelskader Barca lider under.

Det er selvfølgelig umuligt at spå om, hvorvidt flere skader vil opstå eller ej, men Xavi og ledelsen har handlet og taget aktive valg for at prøve at forhindre en lignende skadesplaget sæson I at finde sted igen.

// Pedri
.:FORSIDE:.