fbpx
Annonce

Barca B er videre til oprykningskampe

FCBARCELONA.DK - 21.03.21

© FC Barcelona
// Barca B

Senere i dag spiller Barca B mod Cornellá, et opgør hvor blot et enkelt point ville kvalificere holdet til oprykningskampe til 2. division A, men lørdagens resultater betyder, at kvalifikationen allerede er en kendsgerning.

Sæsonens første mål er nået for Barca B og det endda uden selv at være i aktion. Lørdag aften spillede Andorra og L'Hospitalet 1-1 og det resultat betyder, at Barca B er sikker på at slutte på en af de tre første pladser i tabellen, selvom de stadig mangler at spille to kampe.

De tre første går videre til et mellemgruppespil, hvor de møder tre hold fra en anden gruppe, nemlig Ibiza, Villarreal B og Alcoyano. Her skal Barca B møde de tre nævnte hold både ude og hjemme.

Kampen i aften mod Cornellá er dog stadig meget vigtig, for man tager pointene fra grundspillet videre til mellemrunden, så jo flere point B-holdet kan skrabe sammen, jo bedre. Barca B's sidste kamp i grundspillet er om uge mod Badalona.

.:FORSIDE:.