fbpx
Annonce

Avis: Xavi tester spillernes engagement tirsdag

Peter Vyff - 26.02.24

// Xavi

Xavi belønnede i dag spillerne med en fridag efter den gode præstation mod Getafe i lørdags. Cheftræneren har derudover gjort træningen i morgen frivillig, hvor han angiveligt har tænkt sig at teste truppens engagement.

Barca har med sejren over Getafe fået en smule luft, efter en lang periode med dårlige præstationer. Catalanerne fik samtidig også skabt en smule afstand til Atlético Madrid på fjerdepladsen, og som situationen ser ud, skal Girona besejre Rayo Vallecano i aften for at generobre andenpladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spillernes solide indsats mod Getafe blev i dag belønnet med en fortjent fridag, der også kommer på baggrund af fire sejre i de seneste fem kampe i La Liga. Xavi gør dermed hvad han kan for at fastholde den gode stemning på holdet og holde humøret højt frem mod de kommende kampe.

Cheftræneren har dog ifølge avisen AS en skjult plan om at teste spillernes engagement i morgen, hvor træningen er blevet gjort frivillig. I Spanien betragtes det som en måde at finde ud af, hvor engagerede spillerne er, før der tages hul på en afgørende periode i sæsonen.

Det betragtes i medierne som en smart taktik af Xavi, samt kan det også blive en medvirkende faktor for, hvilke spillere der har en fremtid hos Barca. Spillernes engagement har dog udadtil virket upåklageligt, hvilket understreges af, at nøglespillere som Frenkie de Jong og Robert Lewandowski ofte har bedt holdet om at forbedre sig.

.:FORSIDE:.