fbpx
Annonce

Avis: Spillerne vil fortsætte med Koeman som træner

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.03.21

// Ronald Koeman


Ronald Koeman kom tilbage til Barca som træner i en tid med kæmpe udfordringer både på og uden for banen, men dem har den hollandske træner vist sig at håndtere godt. Dertil er spillerne glade for ham, og de ønsker, at han fortsætter.

Ifølge den catalanske avis Sport, så nyder Koeman stor opbakning fra hele spillertruppen. Især de mere markante profiler i truppen er glade for at have den tidligere Barca-spiller som træner. Avisen skriver, at spillerne sætter pris på hans måde at være på.

Spillerne er glade for Koemans direkte og ærlige måde at tale til dem på, samtidig med, at han er opmærksom på alle spillerne i truppen uanset hvilken rolle de har. Han følger hele tiden op på de skadede spillere og dem som ikke spiller så meget, så ingen føler sig glemt eller udenfor.

Sport skriver derfor, at spillertruppen ønsker, at Koeman fortsætter som træner for førsteholdet i næste sæson. Spillerne er glade for, at de endelig har fået en træner, som har skabt mere harmoni og sammenhold i truppen efter, at det til tider ikke var godt under Valverde, mens det var meget skidt under Setién.

Det er ikke kun fra spillerne, at Koeman har stor støtte. Også den nye præsident Joan Laporta er glad for hvad han har set fra Koemans side. Laporta sætter pris på den måde Koeman har formået at komme gennem de svære perioder og fået holdet til at præstere bedre.

Barcas træner kan dermed glæde sig over, at han har fuld opbakning fra sin trup og den nye ledelse i truppen. Det er helt sikkert noget, som er med til at skabe et bedre grundlag for, at Koeman og spillerne kan præstere og opnå de mål man har sat for sæsonen.

.:FORSIDE:.