fbpx
Annonce

Avis: Puma tilbyder Barca en voldsom sign on fee

Anders Lang Jensen - 14.03.24

// Puma // Nike

Det ligner et stort kapløb mellem Nike og Puma om at blive ny trøjesponsor i Barca. Klubben vil have en bedre aftale end den nuværende med Nike, og selv om de har forhøjet buddet, er Puma klar med astronomiske summer.

Kontrakten med Nike løber frem til sommeren 2028, men det er en reel mulighed, at Barca bryder ud af den før tid. Nike har dog indvilget i at give et fornyet bud til Barca, som er højere, men Puma mener det seriøst med deres store interesse i Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Marca er Puma nemlig klar med en massiv sign on fee til Barca, såfremt klubben og sportsbrandet indgår en aftale. Udover en stor årlig betaling vil Puma altså betale et engangsbeløb direkte til Barca udelukkende for at skrive under. Det beløb vil være på hele 100 millioner euro, melder Marca.

Det vil hjælpe klubben markant med et engangsbeløb på 100 millioner euro, som er en voldsom sum alene som sign on fee for et sponsorat. Udover det beløb er Puma også klar med et højere tilbud end Nike, hvad angår den årlige betaling, som vil lyde på 120 millioner euro, hvis en aftale med Puma bliver til virkelighed.

.:FORSIDE:.