fbpx
Annonce

Avis: Pablo Torre et emne hos flere Segunda-klubber

Peter Vyff - 30.11.23

 


Barca overvejer angiveligt at tilbagekalde Pablo Torre, der ikke får meget spilletid hos Girona. Ledelsen håber at spanieren kan sikre sig flere spilminutter andetsteds, og sandsynligvis i Segunda División, hvor flere hold meldes på banen.

Det har været nogle hårde år for Torre, der efter en svær første sæson hos Barca, endte med at blive sendt afsted på en lejekontrakt til Girona i sommer. Catalanerne håbede her, at midtbanespilleren kunne fortsætte sin udvikling og få masser af spilletid, men sådan har det langt fra været.

Spanieren har som oftest siddet på bænken, og cheftræneren Michel har da også haft svært ved at se, hvorfor han skulle ændre på sin startopstilling. Girona fører nemlig overraskende La Liga, og det imponerende spil har betydet, at Torres' vej til spilletid har været svær.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca skulle derfor overveje at tilbagekalde midtbanespilleren, således at hans udvikling ikke går i stå. Catalanerne har investeret et stort beløb i Torre, og selvom han ikke spiller meget, betragtes han fortsat som et af de største talenter i Spanien.

Det vigtigste for Barca er derfor at Torre snarest muligt får fast spilletid, også selvom det bliver på et lavere niveau end La Liga. Det skriver avisen Sport, der tilføjer at flere klubber i Segunda División er interesserede i at leje spanieren, når januars transfervindue åbner.

Det drejer sig angiveligt som Torres tidligere klub, Racing Santander, samt Real Valladolid og Real Zaragoza. Beslutningen er dog i sidste ende op til midtbanetalentet selv og til Girona, selvom Barca med sikkerhed vil understrege vigtigheden af, at han snart spiller fast, hvilket også selv må være noget han prioriterer.



// Pablo Torre
.:FORSIDE:.