fbpx
Annonce

Avis: Neymar ville ikke vente længere på Barca

FCBARCELONA.DK - 10.05.21

// Neymar


Neymars forlængelse med PSG stopper alle spekulationer om en mulig tilbagevenden til Barca. Nu fortæller avisen Sport, at der var drøftelser med angriberen, der i sidste ende ikke ville vente på et konkret tilbud.

Neymar spiller for PSG til 2025. Det ligger fast efter at den franske klub i lørdags meldte officielt ud, at man var blevet enige om en ny kontrakt for de kommende fire sæsoner.

Nu fortæller avisen Sport, at Barca var i dialog med Neymar om en tilbagevenden, men at den tidligere Barca-spiller mistede tålmodigeheden med catalanerne.

Sport fortæller, at Neymar længe har haft en attraktiv kontrakt liggende på bordet fra PSG, men at han tøvede med at underskrive, fordi han håbede at Barca var klar til at hente ham tilbage.

Der skulle angiveligt være holdt flere møder, hvor Barca meldte sin interesse. Samtidig var det dog umuligt for catalanerne at fremlægge en konkret plan på grund af klubbens stramme økonomi.

Barca ønskede første sæsonen afsluttet og dernæst at vurdere hvilke spillere der kunne sælges, så der blev penge til købet af Neymar og ikke mindst hans høje løn.

Dermed ville et konkret tilbud fra Barca trække noget ud og det fik Neymar til at satse på det sikre og takke ja til tilbuddet fra PSG.

.:FORSIDE:.