fbpx
Annonce

Avis: Napoli insisterer på at få Junior Firpo

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.03.21

© Getty Images
// Junior Firpo

Når sommerens transfervindue åbner forlader Junior Firpo med stor sandsynlighed Barca. Hans kommende nye klub kan måske blive Napoli, da de angiveligt er meget interesseret i at hente den spansk-dominikanske venstre back.

Den catalanske avis Sport skriver, at Junior Firpo ikke indgår i Ronald Koemans planer for næste sæson. Firpo selv vil angiveligt også gerne videre i karrieren for at få mere spilletid. Dermed virker det oplagt, at Barcas og hans veje skilles til sommer.

Junior Firpo får dog ikke svært ved at finde en ny klub, da Sport skriver, at adskillige klubber fra Premier League er interesseret i den 24-årige venstre back. Hans tidligere klub Real Betis skulle også være inde i billedet, men den mest ivrige klub ser ud til at være italienske Napoli.

Sidste sommer forsøgte Napoli endda at hente Firpo, så de har været interesseret i ham i lang tid. En handel gik dog i vasken sidste år, da italienerne ikke mødte Barcas økonomiske krav. Noget tyder også på, at Napoli kan få svært ved det til sommer.

Sport skriver, at Napoli angiveligt vil tilbyde Barca at leje Junior Firpo i to sæsoner med muligheden for at købe venstre backen fri af kontrakten med Barca. Ifølge avisen er Barca dog ikke interesseret i det, da catalanerne kun er ude efter penge og derfor kræver 20 mio. euro for ham.

.:FORSIDE:.