fbpx
Annonce

Avis: Mange fans ønsker Mourinho til Barca

Markus Johannessen - 17.01.24

// mourinho

Roma meddelte i går, at José Mourinho og hans tekniske stab forlader den italienske klub med øjeblikkelig virkning. Denne nyhed har fået internettet til at eksplodere, hvor mange Barca-fans ønsker portugiseren til Barca. 

Sociale medier har hurtigt taget notits af Mourinhos afsked i Seria A-klubben og ifølge den catalanske avis Sport, drømmer adskillige Barca-fans om en mulig tilbagevenden af den kontroversielle træner til Barca. Med tvivlen omkring Xavi på trænerbænken har fansene mindet om Mourinhos tid i Barca, der ligger mere end to årtier tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen


José Mourinho var nemlig assistenttræner i Barca fra 1996 til 2000 under Bobby Robsen og senere Louis van Gaal, hvorefter han for første gang fik muligheden for at indtage en cheftrænerposition hos Benfica. I 2008 blev Mourinho endnu engang et emne hos catalanerne, men blev fravalgt til fordel for Pep Guardiola. 

Barcas seneste resultater har ikke afspejlet klubbens renomé eller historie og derudover har selve spillet virket idéløst og ustruktureret under Xavis kommando. Avisen Sport beretter, at en efterhånden stor fraktion af fanskaren i Cataloniens hovedstad ønsker en ny styrmand, på trods af hvad Xavi har betydet for klubben som spiller. 

Mourinho stod i spidsen for ærkerivalen Real Madrid fra 2010 til 2013 og der er ingen tvivl om, at hans tilbagevenden til Barca, ville være en kontroversiel en af slagsen. Som nævnt i de catalanske medier, er dette også blot ytringer fra klubbens tilhængere og ikke noget, der er blevet kommenteret på fra hverken Barcas ledelse eller fra Mourinho selv, men mon ikke portugiseren tager telefonen, hvis præsident Joan Laporta en dag skulle ringe.



.:FORSIDE:.