fbpx
Annonce

Avis: Barca henter kun Lautaro hvis Suárez skifter

Anders Lang Jensen - 05.08.20

© Getty Images
// Suárez // Lautaro Martínez

Når Champions League-turneringen er færdigspillet, forventes transfermarkedet at tage fart rundt om i Europa. I Barca hedder transfermålet Lautaro Martínez, men det hele afhænger angiveligt af fremtiden for Luis Suárez.

I mange måneder har det lignet en formalitet, at Barca sikrede sig Inters argentinske angriber Lautaro Martínez til den nye sæson. Men for hver dag der går, rykker et Barca-skifte denne sommer længere og længere væk. Argentineren kan dog fortsat ende på Camp Nou.

33-årige Luis Suárez har været igennem en skadesplaget sæson i Barca-trøjen. Den langsigtede erstatning for uruguayaneren er Lautaro Martínez, men ifølge avisen Mundo Deportivo ønsker ledelsen ikke både at have Lautaro og Suárez i truppen næste sæson. Et køb af Lautaro denne sommer sker altså, kun hvis Luis Suárez forlader Camp Nou et år før kontraktudløb.

Luis Suárez har tilbud fra den amerikanske MLS, og med kontraktudløbet næste år ligner sommeren 2021 et mere oplagt farvel til sydamerikaneren. Af samme grund melder avisen El Mundo Deportivo om en gensidig mundtlig aftale mellem Lautaro Martínez og Barca.

Inter Milan-stjernen skal vente en sæson mere for at skifte til det catalanske. På den måde vil Suárez ikke være at finde på lønningslisten, og Lautaro kan glide ind i truppen, uden at en spiller som Suárez må tage plads på bænken. Den oplagte angrebsrokade kan altså muligvis rykkes frem til næste år, men mindre Suárez uventet allerede drager til USA efter denne sæson.

.:FORSIDE:.