fbpx
Annonce

Avis: Koeman klar til at give Riqui Puig en ny chance

FCBARCELONA.DK - 18.06.21


Det var ikke meget Ronald Koeman benyttede Riqui Puig den forgangne sæson, men i følge avisen Marca, er hollænderen klar til at give talentet en ny chance i den kommende sæson. Dermed synes en lejeaftale udelukket.

I sidste sæson var Koeman meget klar i mælet omkring Puig. Han sagde direkte at den unge catalaner burde tage til en anden klub på en lejeaftale for at få spilletid. Koeman havde nemlig ikke Puig med i sine planer for sæsonen.

Riqui Puig holdt dog fast og ville kæmpe for sin chance, men det var en kamp han tabte. Det blev ganske vist til 24 kampe i løbet af sæsonen, men langt de fleste var med meget sene indskiftninger. Han nåede aldrig at få en fremtrædende rolle.

Derfor har der været spekulationer om, at den 21-årige Riqui Puig sendes væk på en lejeaftale til næste sæson, men nu fortæller avisen Marca, at Koeman har tænkt sig at give Puig chancen for at vise sig frem.

Riqui Puig er umådelig populær blandt millioner af Barca-fans, både for sit glade og smilende væsen, men også på grund af hans teknikske spillestil, der har et kæmpe Barca-stempel på sig. Derfor håber mange at han kan triumfere i blau-grana.

Det er måske en medvirkende årsag til, at Koeman vil give Puig chancen og så er det op til La Masia spilleren at gribe den.

.:FORSIDE:.