fbpx
Annonce

Avis: Inter vil bytte Lautaro for Memphis eller Pjanic

FCBARCELONA.DK - 17.04.22

// Lautaro Martínez

Lautaro Martínez har ved flere lejligheder været rygtet til Barca og skiftet var tæt på at ske for et par sæsoner siden. Nu skulle Inter være klar til at slippe angriberen, hvis Barca sender Memphis eller Pjanic den anden vej.

Lautaro Martínez var i lang tid et meget varmt navn i Barcelona, men skiftet blev aldrig til noget. Inter krævede mere end Barca kunne og ville betale og derfor spiller den 24-årige argentiner stadig for den italienske klub.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport har Inter besluttet sig for at lytte på tilbud på Lautaro til sommer og spørgsmålet er så om Barca stadig er interesseret. Argentineren har kontrakt til 2026, så han bliver næppe billig at hente.

Inter skulle dog være indstillet på, at en eller flere spillere indgår som en del af betalingen. Her nævnes både Memphis og Pjanic som muligheder, to spillere der sandsynligvis ikke indgår i Xavis planer fra næste sæson.

Barca er på jagt efter en klasseangriber, så helt afskrive Lautaro Martínez kan man ikke. Xavi menes dog at have andre prioriteter lige nu i front.

.:FORSIDE:.