fbpx
Annonce

Avis: Ingen Barca-klausul i Xavis aftale med Al Sadd

FCBARCELONA.DK - 13.05.21

// Xavi


Efter en skuffende sæsonafslutning stilles der spørgsmålstegn ved Koeman og en fyring kan ikke afvises. Her kunne Xavi ligne en oplagt afløser, men han har netop forlænget med Al Sadd og det kan spærre for hans tilbagevenden.

Tidligere i dag forlængede Xavi Hernández med Qatar-klubben Al Sadd med to år, så Barca-legenden også leder holdet de kommende to sæsoner. Der har tidligere været forlydende om, at Xavi ønskede en klausul i sin kontrakt der sikrer ham retten til at skifte til Barca, hvis muligheden opstår, men i følge avisen El Mundo Deportivo, er klausulen ikke med i aftalen.

Det var den ellers i første omgang, med ledelsen i Al Sadd bad Xavi udelade den, for at skabe ro om holdet, for der vil altid være masser af rygter der binder Xavi og Barca sammen. Modsat skulle Al Sadd have udtrykt forståelse for Xavis ønske om at tage trænerjobbet i Barca, hvis muligheden opstår, men de er altså ikke forpligtet til at slippe ham.

Lige nu tyder mest på, at Koeman også er træner for Barca den kommende sæson, trods den skuffende afslutning på denne sæson, hvor muligheden for et mesterskab blev sat over styr. Koeman kan dog sagtens risikere at blive fyret i løbet af sæsonen, hvis resultaterne ikke flasker sig.

Her vil Xavi kunne komme i spil, men med den nye aftale med Al Sadd, er det altså slet ikke givet, at Barca får muligheden for at hente klublegenden tilbage.

.:FORSIDE:.